Søk i feltet over

Det handler ikke bare om at komme fra A til B

Tide Bus Danmark A/S kører både rutebus og regionalbus. Vi er et af Danmarks største busselskaber og kører den kollektive transport i samarbejde med kommuner og trafikselskaber. I dag leverer vi gode rejseoplevelser i stort set alle regioner i Danmark. 

 

Vælger du Tide, vælger du et busselskab som er optaget af at strække sig det lille ekstra for at give dig en god rejseoplevelse.

For 6 år siden kørte Mikey dagligt i bus mellem Odense og Assens i linje 151. Han sad på samme plads i bussen, og det samme gjorde en sød pige. Langsomt opstod der sød musik mellem de to unge mennesker.

Knap 6 år senere skriver Mikey en mail til os. Han har fået en ide om at skabe den perfekte ramme for hans frieri til hans kæreste. Kæresten er den samme som han for 6 år siden mødte i linje 151. Mikey skrev derfor for at spørge om vi ville være med til at lave en minderig dag for ham og hans kæreste. Historien var så sød at den måtte vi gøre noget ved.

I lørdags havde vi derfor fået arrangeret at en bus med nr. 151 skulle holde på en parkeringsplads i Glamsbjerg. Mikey havde samtidig tilrettelagt en lille tur for hans kæreste, og da hun kom og så bussen faldt Mikey på knæ og fik sit ja.

En dejlig dag for den heldige buschauffør, en dejlig dag for kollektiv trafik og ikke mindst en dejlig dag for Mikey og hans kommende kone.

Stort tillykke til jer fra alle i Tide Bus. ❤️